Guide til valg af fluehjul
| |Hvad skal man bruge et fluehjul til?
Som navnet også antyder, er der tale om et hjul, som skal bruges til fluefiskeri. Det første spørgsmål du bør stille dig selv er, hvilke fisk du vil fange under fiskeriet. Det har nemlig en stor betydning for, hvilket hjul du skal vælge.
Fluehjulet bruges til opbevaring af flueline og bagline. Derudover er størstedelen af fluehjul udstyret med en bremse. Bremsen er fantastisk at have, hvis både hovedline og bagline forlader hjulet samtidigt. Når der fiskes efter saltvandsfisk, er en bremse rigtig god at have.
Typer af fluehjul
Der findes et hav af fluehjul, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvilket du skal vælge. Nogle fluehjul er med bremser, andre er ikke. Sagen er den, at vi hver især har vores egne krav og præferencer. Af den grund kan jeg ikke pege et hjul ud og sige, at du skal vælge dette. I stedet for vil jeg komme ind på nogle specifikke fluehjul, som alle er populære hjul fra de bedste mærker.
Danielsson fluehjul
Det meget kendte mærke, Danielsson, laver nogle fantastiske fluehjul, og det har de gjort siden 80´erne. Alle deres produkter bliver fremstillet og monteret i Sverige, hvilket kun gør det bedre.
Jeg har i flere år brugt dette hjul, og det har aldrig givet mig problemer. Det har altid fungeret perfekt. Hjulet fra Danielsson er meget let. Hjulet er udstyret med en virkelig god bremse, som kan justeres efter behov. Du kan altså fjerne eller tilføje ekstra bremseskiver, hvis det er nødvendigt. Desuden er hjulet saltvandsbestandigt, og bremsen er 100% vandtæt.
Sage fluehjul
Sage er endnu et mærke, som så småt begyndte i 80´erne. I dag er Sage en verdensomspændende virksomhed og har ry for at være blandt verdens bedste producenter af fluehjul. Teknologien bag hjulene er utrolig, og man kan straks mærke, at man har at gøre med noget specielt, når man bruger et fluehjul fra Sage.
Sage Click
Sage Click modellen er et af mærkets nyeste skud på stammen. Jeg har selv fisket med dette hjul, og der er kun en ting at sige om det: det bliver ikke bedre.
Kvaliteten er fantastisk, og det funker altid. Derudover vejer det næsten ingenting hvilket er et stort plus. Det er både et hjul, som kan bruges af venstre- og højrehåndede.
Herunder kan du se yderligere specifikationer om hjulet:
MODEL |
SINGLE HAND |
VÆGT (OZ) |
YARDS BACKING |
DIAMETER (IN) |
BREDDE (IN) |
FARVE |
||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
CLICK I | 000 – 0 | 2.25 | 50 | 3 | 1.06 | Bronze | ||
CLICK II | 1 – 2 | 2.38 | 75 | 3.13 | 1.13 | Bronze | ||
CLICK III | 3 – 4 | 2.50 | 100 | 3.25 | 1.25 | Bronze | ||
CLICK IV | 4 – 5 | 2.63 | 100 | 3.38 | 1.25 | Bronze | ||
Yderligere hjælp
Som altid er du velkommen til at kontakte os over mail, hvis du får brug for hjælp. Vi har en stor viden inden for fluefiskeri og specielt fluehjul. Denne viden kan du kvit og frit få gavn af.
Hvis du allerede nu har bestemt dig for dit fluehjul, så vil jeg ønske dig held og lykke med fiskeriet!.